Udluftning og tøjtørring.

15.1 I mange ejendomme er der risiko for fugtdannelse og svampeangreb, når der ikke bliver luftet ud. Det er dkadeligt for dit helbred og ødelægger ejendommen, træværk, tapet og maling. Derfor skal du lufte ud effektivt ud flere gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen.

15.2 Det er vigtigt, at du følger alle anvisninger med henblik på at forebygge skimmelsvamp og fugt m.m. i boligen. Følges anvisningerne ikke, vil du blive gjort erstatningsansvarlig for udbedringen, som følger af din adfærd. Udbedringen vil blive foretaget af en fagkyndig, og du kan risikere at modtage en regning, som du har pligt til at betale.

15.3 Du må gerne tørre tøj på altanen, men ikke højere end brystningens højde. Af hensyn til risiko for skade (på både personer og bygning), må der ikke luftes og tørres sengetøj og andet fra vinduer og ud over altanen.